Vaner
Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan ændrer vi det?
De fleste af de valg vi træffer i løbet af en dag, føles måske nok som velovervejede beslutninger, men det er de ikke – de er vaner.
Vaner kan ændres, enten ved at vi forstår, hvordan de fungerer og hvorfor de er blevet så grundlæggende i vores handlinger eller ved i hypnoterapi at aflære det indlærte.
Vi opdager som regel ikke vanesløjferne imens de etablerer sig i os, derfor får vi heller ikke øje på muligheden for at styre dem – men ved at lære at få øje på signaler og belønninger kan vi ændre på rutinerne / vanerne.
Hvad er en vane?
Den tekniske definition på en vane er de valg vi alle bevidst træffer på et tidspunkt, og som vi derefter holder op med at tænke over, men fortsætter med at handle ud fra. – på et tidspunkt holder vi op med at tage valget og adfærden er automatiseret.
40% af alle de handlinger vi udfører hver dag, foregår på baggrund af vaner snarere end af egentlig velovervejede beslutninger.
Du kan ændre dine vaner ved hjælp af hypnoterapi og narrativ terapi
Som nævnt kan vi arbejde med rutiner og vaner, som du ønsker at ændre, på flere måder. Både via hypnoterapi og narrativ terapi kan vi gå på opdagelse i, hvad der ligger til grund for dine vaner og rutiner og hvorfor det ikke bare lykkes for dig at slippe dem, hvis det er det du ønsker.
I hypnoterapi er det ret hurtigt at aflære indlærte mønstre og tillære sig alternative vaner.
Vi arbejder med at definere og indlære en alternativ følelse og internalisere en belønning.
Bryd de dårlige vaner
Belønning kan være hvad som helst fra mad eller stoffer, der giver fysisk velvære, til følelsesmæssige gevinster som fx følelsen af stolthed der følger med ros og anerkendelse (også når man husker at rose sig selv).
Vaner er kraftfulde men skrøbelige. De opstår ofte uden at vi er bevidste om det, men kan omdannes, hvis vi jonglerer lidt med delelementerne. Vaner former vores liv i langt højere grad end vi umiddelbart er os bevidste – faktisk er de så stærke at de får vore underbevidsthed til at klamre sig til dem i en sådan grad at vi ikke har tanker for andet og glemmer alt om sund fornuft.
Noget om vaner, belønning og trang.
Efterhånden som en vane er blevet stærkere og stærkere forandres følelsen af belønning til forventning, her opstår et nyt mønster, nemlig trang. Der opstår et nyt neurologisk mønster associeret med behov og frustration, der når det ikke bliver tilfredsstillet udvikler sig til frustration, vrede nedtrykthed o.lign.
Inden vaner er blevet stærkt internaliseret kan vi afledes, men når først vores hjerner forventer en belønning, er afledningsmanøvrer ligegyldige – der skal andre metoder til når forventningen og fornemmelsen af behov er så overvældende.
Vi påvirkes af signaler, det kan være alt muligt fra synet af et stykke chokolade eller en TV reklame, til et bestemt sted, en følelse, en tankerække, et samtaleemne eller bestemte mennesker man er sammen med. Vaner der hænger sammen med følelser skal måles i millisekunder.
Vaner bliver så indgroede at vi ikke kan lade være og opstår uden vores tilladelse.
Et mønster, der gentages en gang om måneden, bliver gradvis til noget, der sker en gang om ugen, og så to gange om ugen – efter hånden som signaler og rutiner skaber vaner.
Fastfoodindustrien og slikfabrikkerne lukrer på konsekvente signaler der udløser spiserutiner. De påvirker vores sanseapparat, der på et splitsekund reagerer via vanesløjfen så vores nydelsescenter i hjernen blot afventer sin belønning – herved strammes vanesløjfen.
Måske har vores vaner hver for sig, og udad til, ikke den store betydning fx om vi ryger eller ikke ryger, overspiser eller undertrykker sult, om vi over forbruger eller sparer op, hvor ofte og hvor meget vi motionerer, hvad og hvordan vi taler til og omgås vores familie og venner og den måde vi organiserer vores tanker og rutiner på. Men det har en kolossal betydning og indflydelse på vores helbred, produktivitet, økonomiske sikkerhed og overordnede lykkefølelse.
Automatiseret adfærd er en del af vores neurologi.
Midt inde i hjernen har vi et organ, basale ganglie. Denne ældgamle neurologiske struktur overtager styringen når vi har foretaget samme bevidste handling tilpas mange gange til at det er blevet til en vane. Vaner opstår altså fordi hjernen hele tiden er på udkig efter måder at spare energi på.
Det er altså det der sker, at vi at lærer at træffe ubevidste valg uden at kunne huske noget om læringsprocessen eller beslutningstagningen. Vaner ligger i lige så høj grad som hukommelse og fornuft til grund for, hvordan vi opfører os. Vi kan muligvis ikke huske de erfaringer, der skaber vores vaner, men når de først er lagret i vores hjerne, har de indflydelse på hvordan vi agerer –oftest uden vi aner eller overvejer hvordan!
Når vi forstår vores vaners neurologi og psykologi, deres styrker og svagheder og hvorfor de opstår er vi rigtig godt på vej til en ændring.