Virker hypnose på vægttab?

Virker hypnose på vægttab?

Der er ikke noget simpelt svar på spørgsmålet “Virker hypnose på vægttab?”

Det korteste svar er: “Ja, i mange tilfælde”. Det kræver dog stadig en forklaring, og nej, jeg kan ikke tilbyde dig et quickfix, selvom det ville være dejligt.

Hvordan virker hypnose på vægttab?

Hypnose kan ikke skabe et vægttab i sig selv. Hypnosen bruges til at bryde de vaner og mønstre, der står i vejen for et vægttab. Og det er en forudsætning, at du er indstillet på at gå i trance og samarbejde om behandlingen.

Hypnosen er et redskab

Overvægt skyldes ofte, at vi spiser for meget, og det er årsagen til overspisningen, vi kan finde gennem hypnosen.

Det er ikke unormalt, at “spise med følelserne”, eller bruge mad til at fylde et tomrum i os. Den erkendelse kan være svær at komme til på egen hånd. Her fungerer hypnosen som en indgang til vores underbevidsthed, og der kan vi ofte finde nogle svar.

Og nej, svaret ligger ikke lige for. Det kan ligge dybt begravet i din barndom, måske endda i en hændelse som virker irrelevant, men som ubevidst påvirker dig i dag.

Vi går tilbage og hjælper dig

Som barn har du ikke livserfaring som du har i dag. Hvis du er blevet såret på et tidspunkt som barn, og ikke har kunnet løse det selv, har du måske – som så mange andre har gjort – undertrykt følelsen, og lagret den i din livsforståelse. Det er de bump og skrammer der gør os unikke som mennesker.

I den hypnotiske tilstand, kan du bruge den livserfaring du har i dag, til at hjælpe dig selv, som du var dengang. Du styrker dig selv med tilbagevirkende kraft.

Hvad er hypnoterapi?

Hypnose er i sig selv afspændende og koblet sammen med psykoterapeutiske metoder bliver det til hypnoterapi.

Hypnoterapi er ikke ensbetydende med, at du kan læne dig tilbage og passivt lade dig behandle. Til gengæld kan jeg med ret stor sandsynlighed garantere dig, at din egen aktive andel i behandlingen, vil øge både dit selvværd og din selvtillid og sikre at resultatet holder over tid.

Hvorfor virker hypnose?

Hypnose virker fordi du ændrer på dine indre billeder og forestillinger, her dannes der nye neurale netværk – altså nye forbindelser i hjernen, der erstatter de gamle vaner og mønstre.

Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand, en fokuseringsteknik, der gør at alt hvad du fokuserer på forstærkes, det er det vi kalder trance. En helt almindelig tilstand, der kan opstå spontant når du fx lever dig intenst ind i en film.

Hvad er hypnose?

Det får du svaret på her.

Du er velkommen til at kontakte mig

Hvis du har spørgsmål, eller går du og tumler med nogle udfordringer eller vaner, som du ønsker at bryde – eller måske har du som mange af mine klienter også svært ved at opnå det vægttab du drømmer om – Så er du mere end velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål.

Det er ganske uforpligtende, og jeg har naturligvis tavshedspligt.